Hvad andre har spurgt om?

Spørgsmål:
Jeg har lejet mit hus ud til nogle unge studerende.
Jeg bor ikke selv i huset og oplever nu at der er mange gæster som overnatter. Dette er selvfølgelig dyrt i vand, varme, el, rengøring, slitage m.m. Derfor vil jeg nu sætte videokamera op i huset (på fællesarealer) for at kontroller. Jeg har indtryk af at der bliver snydt med antallet af lejere, at der i virkeligheden bor flere i huset end jeg har fået oplyst. Jeg har også indtryk af at der bliver snydt med vaskemaskine regnskabet. Mit spørgsmål er derfor: MÅ JEG SÆTTE ET VIDEOKAMERA OP OG KONTROLLERE HVOR MANGE PERSONER DER ER I HUSET OG HVOR TIT DE VASKER?

Svar:
Du må ikke sætte videokameraer op med det formål at overvåge, hvor mange mennesker der kommer i ejendommen, eller om de snyder med vaskeregnskabet. Det følger af tv-overvågningslovens § 1. Du må heller ikke af andre årsager opsætte videokameraer for at overvåge ejendommen.

August 2010

Spørgsmål:
Jeg står virkelig med noget jeg ikke rigtig kan håndtere synes jeg selv, efter min tidligere sambo har gået fra Lejligheden, som vi ejer sammen, har hun nægtet at betale for lejligheden, vi har et fælles lån og betyder at når hun ikke betaler, må jeg betale. Hun har taget kontakt til en advokat, og han har rådgivet hende til at lade vær med at betale lejligheden. Jeg har i flere omgange prøvetat finde en løsning på dette problem med hende og hendes advokat, og det har kun medført at jeg er blevet \"lagt på is\". Jeg har banken på min side, og de støtter mig, men umidlebart kan de ikke hjælpe med noget, jeg har ind til nu betalt godt og vel XX kr af hendes gæld i lejligheden. derudover har hun taget godt og vel XX kr fra vores fælleskonto \"budgetkonto\" som skulle have været brugt på regninger, spørgsmålene er mange og det største er jo nok om hvad jeg kan gøre?
jeg ønsker ikke at ende med at blive dårlig betaler, men det er det hun er blevet rådet til af sin advokat, i bund og grund ønsker jeg selvfølgelig at overtage lejligheden, men bliver nødsadigt til at sætte den til salg, da hende og hendes advokat stiler urimelige krav.. håber at hører fra jer..

Svar:
Det er fuldstændigt korrekt, som du også skriver, at I i forhold til banken begge hæfter for det fulde beløb. Noget andet er, at du formentlig har krav på halvdelen af terminsydelserne hos din tidligere sambo, fordi I jo ejer lejligheden sammen og begge hæfter for lånet. Når din tidligere sambo via sin advokat nægter at betale noget, er der desværre ikke anden vej end at anlægge retssag om spørgsmålet. Du anbefales at tage kontakt til en advokat hurtigst muligt. Der skal jo også findes en løsning på, hvem der skal overtage lejligheden og til hvilken pris. Dette bør du også have en advokat til at bistå med.

Juni 2010

Spørgsmål:
I forbindelse med beregning af børnebidrag forstår jeg det som der tages udgangspunkt i bruttoindkomsten. Jeg har en Lønindtægt på kr. X, og fri bil til en ekstra beskatning af kr. X pr. måned.

Tæller beskatning af værdien af firmabil og multimediebeskatning med, når Statsforvaltningen beregner på bruttoindtægt? Beløbene trækkes jo ud igen længere nede på lønsedlen?

Spørgsmål 2
Hvis der kommer et barn til, i løbet af året, så man går fra at skal betale fra 2 til 3 børn, genberegnes der så automatisk for de 2 andre børn (som jeg betaler børnebidrag + 100 procent til)?

Svar:
Værdien af fri bil og fri telefon indgår i beregningen af bidragspligtiges bruttoindkomst.

Statsforvaltningen genberegner ikke automatisk bidraget til de to første børn, hvis der indgives en ansøgning om børnebidrag til et tredje barn. Det kræver en særskilt ansøgning. 

Juni 2010

Spørgsmål:
Efter at have boet i lejlighed X år, som samlevende med min nuværende mand, flyttede vi ind i hans [X]’s hus, som min mand arvede [brøkdel] af, og købte sine søskende ud. Dvs., at jeg ikke står på skødet, men er medunderskriver, når der er blevet omprioriteret. Altså har halvdelen af gælden ved [kreditforening].

Vi har et hus, hvor der er en gæld på ca. [beløb] og en friværdi på ca. [beløb].

Min bekymring går på hvad der vil ske hvis vi skal skilles eller vil sælge huset, og hvordan står jeg så juridisk.

Det er min mands hus, jeg har kun været med til at betale og skrive under på lån.
Hvis vi skal skilles, står jeg så kun med en gæld? eller kan jeg få del i friværdien? hvis det sælges til treidemand? Hvordan gør jeg.

Kan jeg bare rejse, hvis jeg vil, uden nogen gør indsigelser? da det ikke er mit hus.
Hvis jeg flytter ud nu til anden adresse, mister jeg så alle rettigheder, vi er ikke separeret endnu.
Skal jeg betale afgift/ skat hvis manden vil blive i huset, og købe mig ud? eller kan han bare smide mig ud?

Hvad hvis manden dør, overtager jeg så huset? eller er det børnene som arver?
Som jeg forstår, så bunder det jo i at jeg ikke står på skødet, selvom jeg har betalt til huset i de sidste [X] år, eller har jeg alligevel rettigheder?

Svar:
Såfremt I ikke har oprettet ægtepagt, har I i jeres ægteskab almindeligt formuefællesskab. Det betyder, at I ved en separation/skilsmisse skal aflevere halvdelen af jeres samlede bodel (alt hvad I hver især ejer fratrukket hvad I hver især har af gæld) til hinanden. Du har således krav på halvdelen af friværdien i huset (medmindre din mands samlede gæld overstiger friværdien i huset samt eventuelle andre værdier). Dette gælder uanset om ejendommen sælges til tredjemand eller overtages af en af jer.

Som udgangspunkt har din mand førsteret til at overtage ejendommen, men såfremt du tillægges forældremyndigheden over børnene ved en separation/skilsmisse, kan dette udgangspunkt fraviges således, at du får ret til at blive i huset, hvis det skønnes at være af betydning for børnene at blive i vante omgivelser.

Du mister ikke dine rettigheder i forbindelse med en separation/skilsmisse ved at fraflytte ejendommen. Et boslodskrav er ikke skattepligtigt. Så længe du og din mand er gift, er du ifølge arvelovens regler arveberettiget til ½ af din mands formue eller ¾ af hele fællesboet. Du har indenfor din arvelod førsteret til at udtage fx ejendommen.

Juli 2010

Spørgsmål:
Min exkæreste og jeg er ved at gå fra hinanden. Vi er aldrig blevet gift, men har et barn sammen.

Mit primære spørgsmål går på hvilke regler der om gæld og ejendomme i både fælles eje og kun eneeje.

Vi har for 3 år siden købt en lejlighed sammen, hvor vi begge står på skødet og på realkreditlånet. Den lejlighed er omkring 2,4 mil værd idag, og har et realkredit lån på 2 mil.

Vi boede før da i min exkærestes lejlighed, hvor kun hun står på skødet. Vi forsøgte at sælge da vi flyttede, men den blev aldrig solgt.

Den gamle lejlighed er ca 700.000 værd idag og har et realkreditlån på ca 700.000. Vi hæfter begge for realkreditlånet på den gamle lejlighed, men kun min ex står på skødet.

Der ud over har vi banklån på omkring 300.000 kr som vi begge hæfter for, men som ikke er bundet op på nogle af lejlighederne.

Vores intention lige nu er at sælge begge lejligheder (min ex vil ikke have råd til at overtage selv den mindste da hun p.t. er arbejdsløs) og dele eventuel overskud eller underskud ligeligt imellem os.

Mit spørgsmål er: Hvordan er det bedst at dele dette op? hvordan kunne vi eventuelt risikere at en domstol krævede at vi delte det op? Og hvad er værst tænkelige scenarie?

Svar:
I vil skulle dele et eventuelt nettoprovenu af den lejlighed, I ejer i lige sameje. Der er efter det oplyste ingen friværdi i den anden lejlighed, hvorfor der ikke vil være noget at dele. Sælges lejligheden med underskud, vil I hæfte solidarisk for restgælden, og I har ikke noget krav på, at gælden splittes op. Det samme gør sig gældende for banklånet.

Man kan ikke – som ved en skilsmisse mellem ægtefæller – bede Skifteretten gennemtvinge en deling, hvis man er uenige. Man står på mange måder i en juridisk gråzone, og kan man ikke blive enige om vilkårene for salg af ejendommen, vil skrækscenariet være, at man må sælge ejendommen på en såkaldt frivillig auktion. Jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat til at bistå dig i forbindelse med delingen af jeres værdier.

August 2010

Hvad sker der, hvis jeg skiller mig af med noget, som fogedretten har foretaget udlæg i?

Spørgsmål:
Hvad er konsekvensen, hvis jeg bruger nogle penge, der er foretaget udlæg i?

Svar:
Ved et udlæg begrænses din ret til at råde over det udlagte aktiv, idet du er uberettiget til at råde på en måde, som kan være til skade for udlægshaveren. Dette følge direkte af gældende lovgivning, jf. retsplejelovens § 519, stk. 1.
Er der foretaget udlæg i penge, vil din uberettigede råden over disse være en strafbar handling, der vil kunne medføre en politianmeldelse.

August 2010

Spørgsmål:Jeg har i foråret aftalt med min chef at jeg skulle arbejde i sommerferien i uge X, XX og XXX. Da jeg retter henvendelse til (pågældende) i forrige uge siger (pågældende) at (pågældende) havde husket forkert mht. ferieplanerne og kan derfor ikke give mig arbejde alligevel. (Pågældende) bestrider altså ikke at vi har indgået en aftale, og jeg vil derfor spørge om der er grundlag for at kræve erstatning efter den positive opfyldelsesinteresse pga. det løntab jeg lider ved ikke at kunne arbejde de pågældende uger.

Svar:
Teoretisk set vil man kunne argumentere for, at din arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende ved at glemme den indgåede aftale, hvorefter du har krav på erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse.

I det praktiske liv vil det dog være meget svært at komme igennem med et krav mod din arbejdsgiver. For det første skal du bevise, at der er positivt er indgået en aftale om, at du skulle arbejde de pågældende uger, ligesom du skal bevise det konkrete indhold af denne aftale – fuldtid?, deltid?, afløser? Dernæst skal løntabet – og størrelsen af dette – bevises, hvilket efter de konkrete omstændigheder også er svært, eftersom det ikke på forhånd er klarlagt, hvor mange timer du skulle have arbejdet, ligesom der er mulighed for tage arbejde et andet sted i de pågældende uger og dermed reelt mulighed for at undgå eller begrænse løntabet.

Det kan derfor ikke anbefales, at du retter et krav mod din arbejdsgiver.

Juni 2010 

Spørgsmål:
Jeg lever i et registreret partnerskab med en [fjernøstlig] statsborger med midlertidig opholdstilladelse her i Danmark grundet vores "ægteskab". Jeg har været gift og registreret før, men har ingen børn eller forpligtelser fra tidligere forhold. Han har aldrig været gift før og har heller ingen børn.

Begge mine forældre er døde, men jeg har en handicappet lillebror på institution. Han har begge sine forældre og en storesøster.

Gør det nogen forskel arvemæssigt mellem ham og mig, om vi laver et testamente til gavn for hinanden, eller er vi dækket ind gennem vores registrerede partnerskab?

Svar:
Retsvirkningerne af registreret partnerskab er som udgangspunkt de samme som retsvirkningerne for indgåelse af ægteskab. Registrerede partnere får således såvel legal arveret som tvangsarveret efter hinanden.

Da I ikke efterlader jer børn, vil I derfor efter dansk ret arve alt efter hinanden. Planlægger I at få børn, bør I oprette et testamente. Det samme gør sig gældende, hvis I har specielle ønsker til, hvem efter den af jer, der bliver længstlevende, skal tilfalde. Vær opmærksom på, at dette kun gælder, såfremt boet efter jer skiftes i Danmark efter danske regler. Såfremt I er bosiddende i [fjernøstligt land], når en af jer afgår ved døden, kan det betyde, at jeres arv skal fordeles efter malaysisk ret.

Juli 2010

Spørgsmål:
Hej, Jeg er gift og vi har fælleseje. Vi har fælles økonomi men opsparer hver for sig da vores løn er nogenlunde ens. Nu vil jeg godt investere i en lejlighed, men skal min kone underskrive skødet og realkredit lån eller kan jeg nøjes med kun selv at stå som ejer og låntager?

Jeg ved godt at ifbm en eventuel skilsmisse at lejlighedens værdi skal deles, men hvad med gælden?

Svar:
Du kan sagtens selv købe en lejlighed. Det er således ikke et lovkrav, at din kone kommer til at stå på skødet/lånet. Noget andet er, at det kan være kreditforeningen betinger sig, at din kone anføres som meddebitor eller evt. kautionist, for at du må låne pengene.

Ved en skilsmisse deles ligeligt, som du også selv er inde på. Dette gøres ved, at alle aktiver lægges sammen og fra dette beløb trækkes alle passiver. Bliver der herefter et positivt beløb, afleverer man halvdelen af beløbet til sin ægtefælle – og omvendt. Det vil altså sige, at gælden i lejligheden skal trækkes fra, og det er således halvdelen af en eventuelt friværdi, du skal dele.

August 2010

Spørgsmål:
Jeg har fornylig erfaret at min søns far er afgået ved døden og at min søn er blevet totalt forbigået af skifteretten vedr. arv såsom effekter og penge. Drengens far og jeg har aldrig været gift, men samboende de første X år af drengens liv. Derefter var der sjælden kontakt pga at faderen aldrig overholdt en aftale. I ca 198X flyttede han til [dansk by] med en kvinde, hvilken han boede sammen med til sin død [måned] 200X.

Hvorfor der er gået så lang tid før jeg reagerer skyldes et meget langt X, hvor min søn ikke ville belaste mig yderligere.

Der er ca. [x hundredetusinde] kr i boet hvad jeg har fået oplyst og han har ikke andre børn dog havde han en søn der var ca X år ældre men som blev dræbt, da han X.

Svar:
Din søn er ikke nødvendigvis blevet forbigået i forbindelse med farens dødsfald. Det kommer an på skifteformen. Selv om faren ikke var gift med den kvinde, han boede sammen med til sin død, har kvinden efter de nye regler i arveloven mulighed for at supplere sin arv op til kr. 600.000,00 (reguleres årligt). Såfremt de ikke var gift, kræver det dog, at faren og kvinden har oprettet et testamente efter de nye reglers ikrafttræden (2008). Er denne skifteform anvendt, vil din søn ikke arve noget i første omgang, men når kvinden afgår ved døden, vil din søn som udgangspunkt være berettiget til halvdelen af arven. Der kan også være tale om et såkaldt boudlæg, hvilket afhænger af, hvor meget der var tilbage i boet efter betaling af begravelsesomkostninger og rimelige udgifter til boets behandling. I dette tilfælde bortfalder din søns arveret helt. Der skal i første omgang tages kontakt til Skifteretten, der skal oplyse, hvilken skifteform, der er anvendt. Såfremt din søn reelt er forbigået, kan man i nogle tilfælde få skifteretten til at genoptage behandlingen af boet. Du anbefales at kontakte en advokat.

September 2010

Spørgsmål:
Jeg har i sin tid lavet en aftale med X kommune omkring bredbånd og telefoni. Aftalen var med (teleselskab 1), som fremsendte udstyr. Desværre levede (teleselskab 1) ikke op til forventningerne og jeg opsagde aftalen, hvilket jeg har en mailbekræftelse på. Jeg har også brev fra (teleselskab 2), som fortæller, at jeg har flyttet nr. og bredbånd til dem.
Det, der så i mellem tiden er sket, er at X kommune har opdaget, at de har glemt at trække mig i løn og nu hævder, at aftalen aldrig blev opsagt, og derfor mener, at jeg skal tilbagebetale Y kr. Jeg har ikke kunnet se på min lønseddel, at jeg stadig var aktiv hos (teleselskab 1) og mener, at det er kommunens egen fejl, at de ikke har trukket beløbet. Kan de bare efter 2½ år trække beløbet fra min løn? De beder mig om at opsige aftalen hos (teleselskab 1). (teleselskab1 ) har henvist mig til kommunen. Hvad gør jeg så?

Svar:
En arbejdsgiver, der har udbetalt for meget i løn, kan i udgangspunktet kun kræve det for meget udbetalte tilbage, såfremt arbejdstageren på grund af beløbets størrelse eller af andre grunde burde indse, at der er sket en fejl, hvilket ikke kan antages at være tilfældet i nærværende situation. Kommunen kan således i udgangspunktet ikke rette et tilbagebetalingskrav mod dig. Med hensyn til opsigelsen af abonnementet kan det anbefales, at du fremsender kopi af mailbekræftelsen på opsigelsen til såvel kommunen som (teleselskab 1).

Juni 2010

Spørgsmål:
Jeg bor og ejer hus sammen med min kæreste, vi er ikke gift. Jeg står på skødet med 1/3 og han med 2/3, da han tjener meget mere end mig og har større skattefordel ved at eje mere end mig. Vores forhold er ved at opløses, og jeg vil gerne vide, hvordan er mine muligheder for at gøre krav på min tredjedel? Det er altid ham der har betalt alle faste udgifter, mens min løn er gået til "alt det løse".

Svar:
Du vil som udgangspunkt have krav på 1/3 af et eventuelt nettoprovenu ved salg af ejendommen, selv om det er din samlever, der har betalt de faste udgifter.

Der kan opstå mange problemer i forbindelse med salg af en ejerbolig ved ophævelsen af et samliv, fx valg af mægler eller fordelingen af udgifter frem til salget. Og de ugifte samlevende står faktisk i en juridisk gråzone, idet der ikke som ved ægtefæller er hjælp at hente fra Skifteretten i forbindelse med parternes skilsmisse/separation. Jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat, der kan bistå dig i forbindelse med salget.

Juni 2010
 

Spørgsmål:
Jeg har siden X haft orlov fra mit arbejde, og har vaeret ude og rejse. Inden jeg forlod DK anmodede jeg udlejer om lov til at fremleje min lejlighed i perioden paa X mdr. hvor jeg ville vaere vaek. Dette fik jeg, og afleverede ogsaa en kopi af den udarbejdede lejekontrakt mellem fremlejetager og jeg selv. Det var indforstaat mellem fremlejetager og jeg at der skulle flytte et par ind i den 3 vaerelses lejlighed, men kun den ene part staar paa kontrakten (min kontakt). Udlejer har nu henvendt sig til mig og kraever arrangementet ophaevet oejeblikkeligt, da de siger fremlejen er imod min aftale med dem da der kun fremgaar én person af fremlejekontrakten. Kan dette vaere rigtigt at begge personer SKAL staa paa lejekontrakten naar min aftale kun er med den ene part, og han har saa har ladet sin kaereste flytte ind, og kan udlejer kraeve fremlejen ophoert paa dette grundlag?

Saa vidt jeg kan se handler det kun om formalia, om hvorvidt kaeresten ogsaa staar paa lejekontrakten, og jeg kan ikke se nogen egentlige regler er brudt?

Ejendommen indeholder ialt X lejemaal.

Svar:
Det er ikke korrekt, at begge personer nødvendigvis skal stå på lejekontrakten. I lejelovens § 70, stk. 1, litra b står der, at udlejer kan modsætte sig fremlejeforholdet, hvis antallet af beboere overstiger antallet af beboelsesrum. Da der er tale om en 3-værelses lejlighed, kan udlejer kun modsætte sig fremleje, hvis der bor 4 eller flere personer i lejemålet.  

Juli 2010

Spørgsmål:
Min mand og jeg har underskrevet separationspapirerne og sendt ind.

Vi er blevet enige om at ungerne jeg, bliver i huset indtil det solgt og imens er vi fælles om alle udgifterne.

Han venter med at betale børnebidrag og hustrubidrag, til huset er solgt, alt dette har vi nedskrevet på et stykke papir og underskrevet, men ikke noget om beløbets størrelse.

Mit spørgsmål er så, kan han snyde sig fra at betale hustrubidrag?

Min mand tjener [ca.] 500 000 kr. før skat og jeg [ca.] 200 000 kr. Ved godt vi begge mister noget fradrag, når vi ikke har huset mere.

Vi har været sammen i [ca.] 20 år og gift i de [ca.] 15, der er også X børn han skal betale til, en er flyttet hjemmefra.

Så hvad vil være realistisk at han skal betale i hustrubidrag?

Jeg har gået der hjemme ved børnene, det meste af tiden, han har i mange år indbetalt X % af hans månedsløn til pensionen, er jeg berettiget til noget af hans pension?

Svar:
Som udgangspunkt er din eksmand bundet af jeres aftale om hustrubidrag. Men såfremt han pludselig ikke vil betale, vil det være en domstol, der i sidste ender bestemmer, om der skal betales bidrag og hvor meget.

Ud fra dine oplysninger om jeres årsindkomster og antallet af børn, der skal betales til, vil hustrubidraget formentlig blive fastsat til ca. kr. 4.000,00 /md.

Det er hovedreglen efter de nye regler, at hver part udtager sine egne pensioner, men såfremt den ene stilles urimeligt ringe i pensionsmæssig henseende og/eller den ene har opsparet væsentligt mere end den anden, fordi sidstnævnte har gået hjemme og passet parternes børn, kan der muligvis gøres et kompensationskrav gældende. Det vil dog kræve en nærmere gennemgang af samtlige policer, før det kan vurderes, om der skal rejses et kompensationskrav 

Juli 2010